Kategorier
Aser Junior Mini Trop

Opgave 11: Sov i haven

Sove en nat (eller flere) i jeres have / på altanen. Lav et fedt setup og tag et par billeder.

Sæt teltet op, find et sted til en hængekøje, sov under åben himmel.

Junior: deadline 21. april. ( Aflever direkte til Brian)

Aflevering

Aflever din besvarelse ved at kommentere her på siden. Dit svar bliver offentligt gjort direkte på siden så alle kan se svarene.

Når du kommenterer her på siden skal vi lige godkende kommentarer for at undgå spam.

Du er velkommen til at oprette dig som bruger på siden. Så behøver vi ikke godkende de enkelte opslag.

Kategorier
Aser Junior Klan Trop

Opgave 10: Skriv en artikel

Du skal skrive en lille artikel om hvordan du laver hjemmespejd til et spejder-medie. Det kan være din gruppes blad, din gruppes facebook eller hvad der nu gør sig gældende der hvor du bor. Måske vil jeres lokalavis trykke din artikel.

Skriv om hvad du gør og hvad du ikke gør. Skriv om hvad der er fedt og hvad du savner. Skriv om hvorfor hjemmespejd er nødvendigt. Skriv om det du synes.

Kategorier
Familiespejd Junior Klan Mikro Mini Trop

Opgave 9: Ryd op i naturen

Den vigtigste ressource vi har er naturen og som spejdere ved vi ikke noget bedre end at bruge skove, marker, enge, søer og strande til vores fælles oplevelser.

Derfor bliver vi kede af det, når vi ser at folk går og sviner vores fælles natur, og det skal vi gøre noget ved! 

Lav en skralde-samler-dag, hvor du går en tur og rydder op i naturen.

Husk at holde afstand til andre du møder, mens du samler affald.

Vi vil se et foto af dit affald.

Aflevering

Aflever din besvarelse ved at kommentere her på siden. Dit svar bliver offentligt gjort direkte på siden så alle kan se svarene.

Når du kommenterer her på siden skal vi lige godkende kommentarer for at undgå spam.

Du er velkommen til at oprette dig som bruger på siden. Så behøver vi ikke godkende de enkelte opslag.

Kategorier
Aser Familiespejd Junior Klan Mikro Mini Trop

Opgave 8: Spejderkage

Du skal bage en rigtig spejderkage, og det er dig der bestemmer hvad der gør den til en spejderkage – måske bager du en chokoladekage og tegner noget spejder-halløj med glasur? Måske lægger du blade på før du dryser/sier flormelis over, så der kommer et fint mønster når du fjerner bladene, måske bager du en skumfidus-kage? Måske gør du noget helt andet?

Vi vil se et foto og gerne din opskrift af din spejderkage.

Kategorier
Aser Junior Klan Mikro Mini Trop

Opgave 7: Rul dit spejdertørklæde

Øv dig i at rulle dit tørklæde pænt og binde et knob på det. Se denne film, for hjælp til at rulle tørklædet flot. Husk at du kun må bære et knob på dit tørklæde, som du selv har bundet.

Hvorfor går vi med tørklæde?

Spejdertørklædet er en del af vores officielle uniformering og bæres altid af stort set alle spejdere i hele verden.

Tørklædet har været med fra starten, da Robert Baden-Powell gjorde det til en del af uniformen, dengang spejderbevægelsen startede i 1907. I Danmark har vi båret tørklæde siden november 1909.

Læse mere om tørklædet på https://dds.dk/artikel/hvorfor-gar-vi-spejdere-med-torklaede

Aflevering

Aflever din besvarelse ved at kommentere her på siden. Dit svar bliver offentligt gjort direkte på siden så alle kan se svarene.

Når du kommenterer her på siden skal vi lige godkende kommentarer for at undgå spam.

Du er velkommen til at oprette dig som bruger på siden. Så behøver vi ikke godkende de enkelte opslag.

Kategorier
Aser Familiespejd Junior Klan Mikro Mini Trop

Opgave 5: Dagens kode

Skriv i koder – Opgaven kan løses af alle grene på forskellige niveauer

Du skal skrive med koder ved at bruge Spejd kode, A-K kode, Morsekode, Runer, SMS kode, Frimurerkode eller Møllekode

  • Familie & Mikrospejder: Skal skrive sit navn med en kode de selv finder på – det kan både være på papir men også ved hjælp af materialer de finder i naturen
  • Minispejder: Skal skrive deres fulde navn med mindst 2 forskellige koder – hvis man har mod på det, må man også gerne sende en kodet hilsen til en af sine spejdervenner.
  • Juniorspejder: Skal skrive en hilsen til en af deres spejderledere eller spejdervenner og aflevere det i modtagerens postkasse. 
  • Trops- og klanspejder: Skal skrive et brev til en af deres spejderledere eller spejdervenner med morsekode, møllekode eller frimurerkode og aflevere det i modtagerens postkasse eller pr mail. 

Vi vil se et foto af det, du har skrevet med koder.

Aflevering

Aflever din besvarelse ved at kommentere her på siden. Dit svar bliver offentligt gjort direkte på siden så alle kan se svarene.

Når du kommenterer her på siden skal vi lige godkende kommentarer for at undgå spam.

Du er velkommen til at oprette dig som bruger på siden. Så behøver vi ikke godkende de enkelte opslag.

Kategorier
Aser Familiespejd Junior Klan Mikro Mini

Opgave 4: Bag fladbrød

Bag fladbrød med brændenælder og skvalderkål

8 stk.

Du kan jo bruge denne her opskrift:

Det skal du bruge:

  • 1dl lunkent vand
  • 100g skyr eller andet surmælksprodukt
  • 20g gær
  • 1 spsk. sukker
  • 2 spsk. olivenolie
  • 8g salt
  • 1 håndfuld brændenælder
  • 1 håndfuld skvalderkål – der er lige nu ret meget i haven
  • 100g groft mel, fx rugmel eller grahamsmel
  • ca. 250-300g hvedemel

Sådan gør du:

  1. Kog en smule vand og hæld det over brændenælderne. På den måde kan de ikke længere brænde.
  2. Skyld skvalderkål i vand.
  3. Kom vand, skyr og gær i en skål. Rør rundt til gæren er opløst.
  4. Tilsæt alle ingredienser på nær melet. Rør rundt. Tilsæt herefter melet lidt af gangen.
  5. Når dejen er rørt godt sammen i skålen, vendes den ud på et meldrysset bord, og dejen æltes til den ikke længere hænger fast i bordet.
  6. Lad pandebrøddejen hæve tildækket ved stuetemperatur i ca. 60 minutter eller til dobbelt størrelse.
  7. Når dejen er hævet færdig, deles den ud i mindre portioner, der passer med et brød.
  8. Lav små brød af 1-1,5 cm tykkelse.
  9. Varm en pande op.
  10. Smør brødene med olivenolie på den ene side.
  11. Vend den smurte side ned på panden, og steg brødene i et par minutter til de er gyldne.
  12. Smør den anden side af brødet med olie og vend brødet.
  13. Lad brødet stege færdigt og server gerne lune.

Brødene kan selvfølgelig også bages på bålet.

Aflevering

Aflever din besvarelse ved at kommentere her på siden. Dit svar bliver offentligt gjort direkte på siden så alle kan se svarene.

Når du kommenterer her på siden skal vi lige godkende kommentarer for at undgå spam.

Du er velkommen til at oprette dig som bruger på siden. Så behøver vi ikke godkende de enkelte opslag.

Kategorier
Aser Familiespejd Junior Klan Mikro Mini Trop

Opgave 3: Flaghejsning

Du skal hejse et flag mens du synger Der er ingenting der maner nr. 253 i sangbogen.

Du bestemmer selv om du hejser flaget på en alm. flagstang, et bordflag eller måske kan du lave dit eget flag og flagstang – kun fantasien sætter grænser. 

Vi vil se en video af din flaghejsning med lyd.

Aflevering

Aflever din besvarelse ved at kommentere her på siden. Dit svar bliver offentligt gjort direkte på siden så alle kan se svarene.

Når du kommenterer her på siden skal vi lige godkende kommentarer for at undgå spam.

Du er velkommen til at oprette dig som bruger på siden. Så behøver vi ikke godkende de enkelte opslag.

Kategorier
Familiespejd Junior Klan Mikro Mini Trop

Opgave 2: Sten sten

Du skal finde 10 små sten. Bagefter skal du skrive tallene 1-10 (20+) på dem, sprit-tusch er godt. Så går du en tur udenfor – måske i haven, måske i skoven. Først gemmer du sten nummer 1, så gemmer du sten nummer 2 osv indtil alle sten er gemt.

Så kommer det svære i opgaven! Du SKAL vente i 1-3 dage! Når de dage er gået, så skal du ud og finde alle 10 sten igen. I DEN RIGTIGE RÆKKEFØLGE! Altså find sten nummer 1 først og sten nummer 10 sidst!

  • Familie og Mikrospejder: Skal lave og gemme sten nr. 1-5
  • Minispejder: Skal lave og gemme sten nr. 1-10 
  • Juniorspejder: Skal lave og gemme sten nr. 1-20 
  • Trops- og klanspejder: Skal lave og gemme sten nr. 1-25

Vi vil se et foto af dine sten.

Aflevering

Aflever din besvarelse ved at kommentere her på siden. Dit svar bliver offentligt gjort direkte på siden så alle kan se svarene.

Når du kommenterer her på siden skal vi lige godkende kommentarer for at undgå spam.

Du er velkommen til at oprette dig som bruger på siden. Så behøver vi ikke godkende de enkelte opslag.

Kategorier
Familiespejd Junior Klan Mikro Mini Trop

Opgave 1: Red et æg

Nu skal du prøve en meget klassisk spejder-opgave. Du skal redde et æg!

Find et æg i køleskabet – du må ikke koge det – og byg en rednings-dims til ægget. Du må bruge alle materialer, du kan komme i tanke om. Når din rednings-dims er bygget færdig, så skal du tabe ægget fra over dit hoved og ned på hårdt underlag – f.eks. fliser. Redder du ægget?

Vi vil se foto af din rednings-dims og se ægget efter forsøget – helt eller ej, eller en video af forsøget.